Jonas Pihls malerier henter inspiration fra barndommens folklore, hvor masker og mytiske væsener blander sig i et virvar, der synes at tale om myriader af mangfoldighed. Flere folkeslags folklore synes at blande sig sammen i en maskerade, hvor grænsen mellem kaos og kosmos smelter sammen til en enhed. Virvaret af drømmeagtige – og sommetider foruroligende – detaljer holdes sammen af en perspektivisk strøm på vej til eller fra ét samlende punkt af en stiliseret solopgang med lys og håb. En blanding af skarp teknik og løs lethed i detaljerne på det rå hørlærred, forener fortidens flossede fortællinger med fremtidens skarpe visioner.